Sådan foregår en session

Det giver sig selv, at der ikke er nogen fastlagt køreplan. Dét ville betyde at jeg havde et på forhånd bestemt projekt på dine vegne.

Det er naturligvis ikke tilfældet.

En første session vil oftest være, at du ankommer til klinikken på Rønbjerghage 3, 7620 Lemvig, hvor jeg tager imod dig. Vi går ind af hoveddøren, ind i entréen, hvor du til venstre lige inden for døren hænger eventuelt jakke, og sætter fodtøjet.

I entréen til højre er toilettet, brug det endeligt – der er ikke meget ved en session hvor du bruger energi på at skulle på toilettet.

Lige gennem entréen drejer vi til venstre, ud i gangen hvor trappen går op til første sal. Én meter længere fremme drejer vi igen til venstre. Ind i Klinikken.

Rummet er 3×3 meter. dvs 9 m2 – det er en rigtig fin størrelse.

Lige indenfor døren på høre side står den sorte hypnose stol. Det er en recliner stol, hvor den indbyggede fodskammel slår ud til ben og fødder når du sidder i stolen og læner dig tilbage.

Der skal du dog ikke tage plads endnu.

Lige fremme, modsat døren står 2 stole adskildt af et mindre rundt bord, hvor krus til eventuel kaffe/the og vandglas står.

Du tager plads i stolen til venstre. Jeg tager plads i stolen til højre.

Hos mig må du NATURLIGVIS ALTID rejse dig op og gå rundt, ligge dig på gulvet, stå på hovedet eller smide dig i den bløde stol. Dette sted er DIT fristed, og du kan hverken sige eller gøre noget forkert!

Herefter finder vi sammen ud af hvor vi starter gennem et grundigt pre-interview hvor du allered dér vil opleve hypnosens kraft.