Jeg tilbyder dig…

Som terapeut kan jeg tilbyde dig, et rum – et rum hvor DU og DIT indre bliver taget seriøst. Et rum, hvor professionalismen og hjertet er med. Jeg tror på ærlighed, et åbent sind og villighed, er yderst vigtigt, i et terapeutisk rum.

Jeg vil være sammen med dig i dette rum. Jeg vil ikke tage dig på min ryg og kravle op over klippen – men jeg vil være lige ved siden af og guide dig hele vejen, så du finder de rigtige steder, at sætte dine fødder sikkert. Jeg vil ikke gøre arbejdet for dig, men jeg vil gøre arbejdet sammen med dig.

Det er muligt at du på tidspunkter bliver bange – det er helt normalt og helt okay. Jeg guider dig igennem og kva mine uddannelser og min omfattende erfaring kan du ikke ende et sted hvor jeg ikke kan understøtte dig og lede dig sikkert, trygt, og positivt afladt tilbage fra.
Du kan og skal være tryg, når du er sammen med mig i det tillidsrum vi sammen skaber.

”Tryghed og ærlighed skabt i et terapeutisk rum”

Hvis du har svært ved at komme til mig…

Hvis du er dårligt gående, har voldsom angst, er i så mange smerter, at du ikke kan komme til mig på forsvarlig vis eller ganske enkelt ikke har mulighed for transport, så lad ikke dette hindre dig i at få det bedre. Jeg kan, efter aftale, komme ud til dig privat og lave behandlingerne.

”Behandlingen kan komme til dig”